IVAR FROUNBERG               writer/Shorter Texts/060204

 

 

Fundamentalisme og ytringsfrihed.

 

En ny fundamentaslisme udspiller sin rolle i disse dage, og g¿r det med dumst¾dighed. Ytringsfriheden er absolut, siges det, og derfor kan vi ikke undskylde at Muhammed-karikaturer er blevet offentliggjort og har sŒret muslimer i Danmark og rundt omkring i verden. NŒr muslimerne reagerer som f¿lge at deres kr¾nkelse, bekr¾fter de os i vores billede af dem som fundamentalister. Men vi ser ikke bj¾lken i eget ¿je: at ytringsfrihed ikke er absolut, heller ikke for os. Vi kan kun have ytringsfrihed indenfor de etiske rammer, som ogsŒ kr¾ver, at vi stŒr personligt til ansvar for vore handlinger. At vi ikke har absolut ytringsfrihed antydes med den ford¿mmelse J¿rgen Leths litter¾re ¾rlighed er blevet m¿dt med. Eller at feks. digteren Guilleaume Apollinaire ikke ucensureret fŒr udgivet sin bog En amor¿s reise i 2003, hvor beskrivelser, der handler om seksuelle overgreb pŒ mindreŒrige, er censureret. Ytringsfriheden mŒ og skal v¾re underkastet etikken, ogsŒ nŒr den g¾lder religi¿se dogmer! K. E. L¿gstrup kunne med fordel erindres. Vil Jyllandsposten ytre sig, sŒ v¾r sŒ god. Men lad v¾re med bagefter at hykle at man ikke forud indsŒ konsekvenserne: ethvert udsagn bŒde kan virke genuint kr¾nkende pŒ nogle og samtidigt forŒrsage realpolitisk udnyttelse af opportunister! Rejs hellere ud i verden og oplev og respekter at der er  mange forskellige dramatiske kulturforskelle end hyg dig med selvretf¾rdig navlepilleri i smug.