IVAR FROUNBERG               writer/Shorter Texts/070306

 

 

L¾kage...

 

Allerede inden jeg starter er der problemer: skriver jeg Õny musikÕ definerer jeg jo det som genre - selvom jeg er enig med Michaels fyndord: ud med genrerne eller rettere vil jeg sige: ud med etiketterne – disse fors¿g pŒ kategorisering, der skiller os fra dem – vi, der har ret, fundet den hellige gral, de gode overfor dem: ondskabens akse. 

 

Nuvel, alligevel mŒ jeg vove at skrive det: samtidsmusikken (som de siger her i Norge). Samtidsmusikkens synes at mangle en diskussion om sin funktion og virkemŒde i samfundet – en stadig proces, hvori teorier for kunstens rolle overfor individ og samfund afpr¿ves. Det er ikke tilf¾ldigt at hovedparten af de, som fungerer som komponister indenfor begrebet samtidsmusik uddanner sig pŒ et konservatorium: en beskyttet habitat hvor traditionen etableres og stadigt rekonstrueres. Beethoven stŒr stadigv¾k i horisonten og vŒger over de unge komponisters l¾rdom: modernitetstankens materialeforskning, hvor musikken s¿ger sin autonomi, fremskridt og frihed. Konservatorierne t¿r stadigv¾k tale om evige v¾rdier! Vi, der er runden af den tradition kan spr¾lle i nettet, men trawlet hales op og vi parteres og fort¾res efterf¿lgende. Desv¾rre er det ikke et Deleuziansk net, hvor vi kan f¿lge relationerne til de omgivende rhizomer – hvor en l¾kage i bŒden laden den synke ned og opsluges af flydende varians.

 

Men lad mig se pŒ hvad som sker omkring: jeg har lige afholdt vores Œrlige Vinterlydfestival pŒ Norges Musikkh¿gskole. Tre udsagn fra vores g¾ster: Ole LŸtzow-Holm, Nicolaus A. Huber og Bernhart Wulff er v¾rd at gribe fat i.

 

Nicolaus A.Huber fik bl.a. opf¿rt Music on Canvas for sinfoniettakoncerten fredag i sidste uge. V¾rket er relativt nyt – komponeret i 2003. Titlen henviser til at Huber i dette v¾rk ÕfordelerÕ musikken pŒ en overflade (ref. Robert Rauschenberg). Huber t¾nker i dette v¾rk (som ogsŒ i klaverstykket Beds and Brackets fra 1990) pŒ afstande mellem musikkens forskellige materialiteter. Den generelle karaktŽr af attack-release konfronteres i Music on Canvas med materiale fra den ÕvirkelighedÕ som findes udenfor opf¿relsesrummetkoncertsalen. ÕHverdags-intermezziÕ kalder Huber indskud hvor et bŒnd afspiller gadelarm, en jogger l¿ber 35 skridt i m.m.=160 og de to slagt¿jsspillere hakker gr¿ntsager. Hverdagen tr¾nger sig ind i v¾rket som kompositorisk materiale.

 

Ole LŸtzow-Holm introducerede sit v¾rk A Tidal Noise skrevet i samarbejde med den svenske gruppe Turbolens. Det er et ensemble som bestŒr af musikere med improvisatorisk baggrund (etiket: rock/jazz – pulsbaseret rytmisk musik). OL-H havde ikke ÕkomponeretÕ et v¾rk, men opstillet et materiale: to skalaÕer (unike for hver oktav) samt en ÕtaleaÕ – et rytmisk skelet – i fire temporale varianter. Den kompositoriske indsats bestod i et A4-ark med en disposition af materialet i tid og instrumentation. Indledningen til v¾rket bestod i et brev til musikerne med en (meget poetisk) beskrivelse af hvordan den skulle klinge. I et andet v¾rk beskrev OL-H hvordan et f¾rdigt komponeret klaverstykke kunne splittes op og gentilrettel¾gges for hver ny opf¿relse med inkludering af gentagelser og udelukkelser af materiale som pianisten ikke syntes var relevant for hans nu-og-her fortolkning.